Händels Messias i Musikkens Hus

5 stjerner i dagens avis, lørdag 16. december 2017, og stor, stor ros til korene! Sikke en oplevelse, og vi glæder os til opførelsen i Thisted Kirke i eftermiddag.

Dette års Messias
.

Julen er vist, hvad man vil kalde en årligt tilbagevendende begivenhed. Men ret beset er hver eneste jul enestående, lige uventet og overvældende og meget mere end bare en gentagelse af sidste års og forrige års højtid.
Det samme kan med rette siges om Händels ”Messias”, som troligt vender tilbage til koncertsalen hvert år ved denne tid, samme korsatser og arier, men hver gang en ny oplevelse, forskellige sangere, forskellige fortolkninger, farver og tempi, og sådan må også det jo nødvendigvis være.
Dette års Messias skilte sig ud, denne gang på grund af dirigenten, norske Bjarte Eike, som vi har kendt gennem en årrække som barokviolinist i CoCo.
Senest var han initiativtager til det norske ensemble Baroksolisterne, som nogen måske hørte for et års tid siden med forestillingen ”The Alehouse Sessions” i Musikkens Hus.
Eike er ikke nogen stor dirigent, men han kender en hel del til opførelsespraksis inden for barokmusikken, og som ’stehgeiger’ – d.v.s. spillende dirigent – udnyttede han denne expertice i forhold til strygerensemblet på kun 20 mand.
Sammenspillet var tæt, næsten kammermusikalsk, og med de generelt meget friske tempi gav det en levende og dansende baggrund for sangerne.
Det var en glædelig overraskelse, at Eike desuden havde så god kontakt til det store kor og forståelse for at udnytte korets dramatiske potentiale. Vi er jo vant til, at amatørsangerne fra Thisted Kirke og Filharmonisk Kor er i stand til at løfte opgaven, og normalt også meget mere end det; men denne gang brillerede de med en lysende korklang, klare og spændstige melismer, energi og dramatisk gennemslagskraft, som i ”And he shall purify”, Hallelujah” samt de store afsluttende korfugaer, tændt og energifyldt, selv efter næsten 3 timers optræden.
Svagest i opførelsen stod denne gang solosangerne, som ikke alle havde den fornødne gennemslagskraft.
Bedst stod den norske sopran Berit Solset, hvis klokkerene og lysende timbre fik sopranpartierne til at lyse op med klare melismer (melisme: At synge flere toner på én stavelse, red ) og et nærværende tekstudtryk. Det samme gjaldt den engelske tenor Robert Murray, som også forløste de store dramatiske torden-og-lynild-arier i anden del.
Engelske Katie Brays mezzosopran gjorde ikke meget for alt-partierne, som altså kræver en ægte altstemme (”He was despiced”), hun kunne kun høres allerbagerst i kraft af salens fantastiske akustik.
Bassen Håvard Stensvold havde timbren, men manglede stadig noget i det dramatiske udtryk; bedst var han i ”The trumpet shall sound” i sammenspillet med den fremragende Rasmus Eskesen på Eb-trompeten.
Omkring koncertprogrammet skal det nævnes, at Rolf Ruggaard leverede en forbilledlig og levende introduktion til Händels Messias, som indfanger værkets særlige tilblivelseshistorie og dets særstatus for mange musikelskere i dag. Det er også en god ide at man er begyndt at anføre orkestrets musikere ved navn i programmet, men hvem musikerne i continuo-gruppen var, får vi intet at vide om, ej heller hvem der har været ansvarlige for forberedelserne med korene.
Omkring den særlige lyssætning, så forlød det inden koncerten, at det var blevet aflyst på grund af sygdom. Alligevel sad der noget teknisk personale og ændrede på lyssætningen undervejs - interessant nok, selvom det virkede ret frustrerende, at man ikke var i stand til at gennemskue hvilken dybere mening, der var med de pludselige farveskift undervejs.

G.F. Händel: ” Messias”
Aalborg Symfoniorkester
Filharmonisk Kor, Thisted Kirkes Drenge-Mandskor
Dirigent: Bjarte Eike
Solister: Berit Solset, Katie Bray, Robert Murray, Håvard Stensvold
Musikkens Hus, torsdag aften.