Tak fra dirigent Bjarte Eike

Messias i Ålborg - tanker Mit møde med filharmonisk kor i Ålborg og drengekoret fra Thisted Øjeblikket inden man går ind i et rum for at møde en stor gruppe mennesker, hvor man overhovedet ikke kender nogen, er altid spændende. Man gør sig forskellige tanker: Hvem er de? Hvordan lyder de? Er de med på den, eller skal jeg kæmpe med dem? Kan de forstå mig? Kan de overhovedet lide mig...? ...jeg er jo ikke en traditionel dirigent.... hmm..træk vejret.. Sådan var det for mig en dag i december 2017 - lige inden første korprøve med Filharmonisk kor i Ålborg og Thisted drengekor Efter første gennemsyngning af “and the glory”, så gav jeg nogle instruktioner, og de responderede rimelig godt.-..jeg sænker skuldrene, lægger ind næste gear i min instruktion - kræver lidt mer...de er stadig med, og nogle begynder for alvor at vågne... vi går til “and he shall purify” , jeg indleder med at fortælle om mit forhold til dramatikken i denne sats.. det er nogle der bliver med på den, men langt fra alle.. det hele falder fra hinanden.. men jeg tænker at nu er de - og jeg - varme nok til at skrue op for indlevelsen, passionen, dramatikken. Jeg vil ha øjenkontakt, jeg vil se tændte lys og vilje - vilje til at skabe noget sammen som er meget større end hvad et enkelt menneske kan opnå; mere dramatik - i tekst og musik - i fælleskab! De er oppe at stå, nogle er fremme på tæerne, nogle ser på mig med noget der ligner sinde, nogle smiler..men de er alle engagerede - de vil noget - selv om de har sunget denne musikken 100 gange før... det er fedt, det giver mening, det er følelser, det er kommunikation, det er ...musik. Nu var niveauet lagt, og jeg kunne gå løs på de næste korsatser. De næste drøje toenhalv timer gennemgik vi 15 af 18 korsatser (jeg sparede de store “amen” og “hallelujah!”) Jeg var glad for den dejlig store klang, og engagementet, og var, trods den begrænsede tid i forhold til omfanget af denne mastodont af et musikalsk epos, opløftet af mødet med disse syngende mennesker. Siden vores første møde, og efter “he shall purify” så kikkede jeg og koret os aldrig tilbage: nu følte jeg fuld tillid fra dem, og jeg var fri til at forme musikken og kræve deres engagement, 100%. Selvfølgelig stødte vi på problemer: Afstanden i Musikhuset mellem orkester og kor, prøvning og fejlning af diverse opstillinger - altfor lidt tid... jeg vil nemlig give alle involverede (publikum er osse indvolverede) en ekstra oplevelse med dette værk - udnytte den fantastiske musiksal til det fulde.. Valg blev taget, justeringer blev gjort og så kom vi frem til koncerten. Den blev mægtig, dramatisk, smuk, inderlig og storslået ..der var ting jeg ikke var 100% tilfreds med - nogle overgange og nogle tempi - men det var aldrig korets “skyld”. Glæden, indlevelsen, og gevinsten af at arbejde med musik i fælleskab blev indfriet - særlig pga koret og dets fantastiske indstilling, dedikation og vilje til at tage musikalske chancer. Helt essentielt for at give publikum en særlig god oplevelse. Det er nemlig når man er villig til at give sig helt hen at der ikke længere er tvivl om at fremføring av musik er livsbekræftende, rørende og vigtig for alle der er så heldige at opleve det - enten man er udøver eller publikum. Stor tak til begge kor for et meget givende og opløftende møde! Kh Bjarte