Nye medlemmer søges

Skrevet lørdag d. 5. august 2023

Filharmonisk Kor har sæsonstart d.14.08.23, og glæder sig til at komme igang med korets nye dirigent Michael Bojesen. Koret tæller knap 40 medlemmer, men der er plads til flere.Du er måske det nye medlem hvis:

- du har en god sangstemme og et godt gehør

- du har tid og lyst til et stabilt fremmøde til prøver og koncerter

- du har et vist nodekendskab (vi bruger dog også lydfiler til indøvning)

Er du i gang med en musikuddannelse, vil der være rig mulighed for at suge til sig om bl.a. sangteknik, nodelære, ensembleledelse o.a.

Som ny i koret vil du få en buddy fra din egen stemmegruppe, der vil støtte dig og som du altid kan spørge til råds.

Der er optagelsesprøve til koret.

Vi øver hver mandag kl 19.00-21.30 i Vesterkæret Kirke, Skydebanevej 2, 9000 Aalborg. I forbindelse med koncerter er der ofte ekstraprøver.

Årligt kontingent: kr. 1000,- (kr. 500,- for studerende)

Kontakt korets formand Helle Kongsgaard Pedersen på mail: formand@fka.dk, hvis du er interesseret i at blive en del af vores dejlige kor.

Lidt om Filharmonisk Kor Aalborg: Koret består af 40 amatørsangere på et højt niveau. Repertoiret går fra renæssance til nutidig musik. Vi tilstræber at have årlige samarbejder med Aalborg Symfoniorkester - i kalenderen er der f.eks. Händels Messias i december 2023.

Koret opfører også a capella-koncerter og koncerter med ledsagelse af et mindre antal instrumenter.

Korets nuværende dirigent er Michael Bojesen, der er ansat fra august 2023. Michael er en særdeles efterspurgt kor- og orkesterdirigent (bl.a. Kammerkoret Camerata, DR Pigekoret, DR Big Band og Det Kgl. Kapel).

Tilbage til oversigten